Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

torsdag den 29. december 2011

Nytårsmenu Mellemret

Så er vi kommet til mellemretten. Og som jeg nævnte i går, så står den på hjemmerøget laks. Det er ikke noget jeg har prøvet at lave før, så jeg er ret spændt på det endelige resultat :-)

Jeg startede med at slate laksen. Det gøres ved at dække den med et godt lag groft salt, dække den med bagepapir og stille den i køleren i 10 til 12 timer.


Når laksen har stået i køleren, skylles den under vand og duppes tør med køkkenrulle.

Hæld røgsmuld i en foliebakke i en tyk pølse så det danner et U
Stik ild i den ene ende med to sprittabletter, og vent så til ilden er gået ud (det tager ca 20).

Når ilden er gået ud stiller du foliebakken i bunden af en kuglegrill og læg så laksen på risten og på med låget. Sørg for at både bund og top skjoldet er åbent. Så skal laksen bare stå i 10 til 12 timer.
Det er vigtigt at sige at temperaturen i grillen ikke må overstige 25 grader, så det kan anbefales at gøre det om vinteren eller om natten.

VELBEKOMME


Ingen kommentarer:

Send en kommentar