Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

onsdag den 14. december 2011

Råmarineret rodfrugtesalat

Hvem sa'e-later kommer til at handle om salater, og bliver opdelt i vinter og sommer halvår. Det gør jeg fordi jeg forsøger at være rimelig tro til grøntsagernes sæsoner. Det er selvfølgelig svært når man stort set kan få alle slags grøntsager hele året rundt.

Bare fordi det er vinter, er der ingen undskyldning for ikke at spise lækre lette salater til sin mad.

Vi lægger ud med en lækker og rigtig farvestrålende salat, der virkelig sætter liv i de triste vinter måneder.
Det er en råmarineret salat, bestående af gulerødder, pastinakker, gule beder, bolsche beder og lilla gulerødder.
Alle grøntsagerne er blevet skrællet, og skåret i meget tynde skiver. Det kan gøres på et mandolinjern, hvis man har sådan et, eller på siden af et rivejern, hvis man har sådan et stort firkantet et :-)

Når de er skåret i skiver alle sammen, bliver de lagt ned i en stor skål. Så rører man en olie/eddike dressing, som man laver af to dele olie, gerne citronolie, og en del eddike, helst hvidvinseddike, og hælder den ned over grøntsagerne, og vender det godt rundt. Så skal det stå at og marinere i min 1 time sammen med lidt salt og peber. De råmarinerede grøntsager serveres enten alene eller på en bund af hjertesalat. Og så kommer det til at se nogenlunde sådan her ud, og de fantastiske farver kan da kun bringe glæde i en kold tid.



VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar