Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

onsdag den 7. december 2011

Julekonfekt

Det kimer nu... kommer til at handle om Julen, og alt hvad den bringer af dejlig mad og søde lækkerier. Jeg kommer både rundt om juleaftensmenuen og lidt tips til at pifte den tradionelle menu lidt op. Men først skal vi kigge lidt på den søde og dejlige konfekt, som jo er et must, i en kold December månede.

Den første som jeg lavede var en marcipan og nougat rulle med ristet kokos.



Det første jeg gjorde var at rulle et stykke marcipan ud mellem to stykker bagepapir. Så skar jeg det til og lagde en tynd skive blød nougat ud på, som vist på billedet, og dryssede med en god sjat ristet kokosmel (den skal ristes på en tør pande indtil den er lysebrun, og dufter dejligt).




Derefter rullede jeg det som en sushirulle ved hjælp af min bambus måtte, som man kan ane under bagepapiret. Behold endelig rullen på bagepapiret, så sviner den ikke din bambusmåtte og den er nemmere at arbejde med.


Til sidst rullede jeg rullen i kakaopulver, og skar den i små stykker. Det er en nem og lækkert lille konfekt, som er rimelig nem at lave.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar