Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

mandag den 5. december 2011

Knækbrød

Overskriften siger jo næsten det hele. Det handler selvfølgelig om bagværk, både af den søde og den sunde slags, og denne gang skal vi se på begge dele.

Først starter vi med det sunde:
Hjemmelavet knækbrød.

Opskriften er: 1 dl græskarkerner, 1 dl solsikkekerner, 1 dl sesamfrø, 1 dl hørfrø
1 dl havregryn, 2 dl mel, 1 dl grahamsmel, 2 tsk salt, 1 tsk bagepulver, 1½ dl olie, 2 dl vand
Det hele blandes i en skål til en fast grød lignende dej som på billedet nedunder.
  
 Derefter rulles det ud mellem to stykker bagepapir, i en tykkelse af ca 2 mm, og husk at skære knækbrødet for med en smørekniv i den størrelse du ønsker, som på billedet nedenunder. Bag det i ovnen ved 200 grader i 10 til 15 min. til knækbrødet er lysebrunt og sprødt.
Et lille tip: hvis du vil have en lidt mere intens smag, så rist kernerne på en tør pande inden du blander dem i.

VELBEKOMME :-)

 




Det andet lille indslag i dette indlæg er til den søde tand. Det er noget jeg kun kan lave derhjemme takket være en rigtig god veninde der var så sød at skaffe mig mit helt eget...

Goderåd jern, af den originale slags :-)
Jeg er vild med det!

Så jeg blev jo nød til at prøve at lave nogle goderåd. Og hvor finder man så lige sådan en opskrift? Selvfølgelig på den sønderjyske forening's hjemmeside, men i får den også lige her.

500 g mel, 250 g sukker, 200 g smør, 4 æg, 3 tsk kardemomme, 1 tsk vanillesukker.
Sukker og smør røres sammen, æggene tilsættes sammen med vanillesukker og kardemomme. Melet røres i lidt af gangen. Dejen skal lige stå i køleren et par timer så den er til at arbejde med. Så ruller du den i nogle små kugler og bager dem i jernet til kagerne er gyldne, som den på billedet. 
Portionen giver ca 45 stykker, og det tager altså lidt lang tid at bage dem, men de er alt arbejdet værd.


P.S. Så smager de fantastisk med hjemmelavet is. (det tager vi i et senere indlæg :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar