Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

tirsdag den 3. januar 2012

Nytårsmenu

Så skal nytårs menuen afsluttes med billederne af alle retterne.
Jeg starter med forretten, som var Grønkålssalsa med sprød kålpølse





Mellemretten var min hjemmerøgede laks. Det valgte jeg at servere med brød og en creme lavet af skyr, karse og finthakkede sukkerærter, smagt til med salt, peber og frisk citron saft.


Hovedretten endte op i en Beef Wellington, som er mørbrad indbagt i butterdej. Inde i butterdejen havde jeg lagt et lag af ristet babyspinat. Wellingtonen blev serveret oven på lidt grillede rodfrugter, og ved siden af var der en lækker sauce kogt på afpudset af mørbraden.
Hele guiden til Beef Wellington kommer i morgen.



Desserten var min svigerindes lækre duet af chokolade mousse, som jeg serverede sammen med min hjemmelavede yoghurt is og müsli med "nytårsknald".



VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar