Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

lørdag den 28. januar 2012

Grillede asparges med blodappelsin

Så er der endnu en lækker salat klar til bloggen.
Denne gang er det grillede asparges med blodappelsin og paprika mandler.
Aspargesene må gerne være lidt store så de kan blive delt på langs. Når det er gjort skal de vendes i olie og grilles i ovnen ved 250 grader i ca 4 min. Blodappelsinerne skrælles. Det gør du ved at skære bund og top af og så skære skrællen af så der kun er kødet tilbage. Så kan du skære dem i fileter ved at følge de naturlige inddelinger der er i appelsinen.
Paprika mandlerne er forholdsvise nemme at lave, og er også rigtig lækre som snacks.
Du tager en god håndfuld mandler, om de er smuttede eller ej, er ligegyldigt. Så rister du dem på en pande så de får lidt farve. Så hælder du 1 dl. vand på panden og drysser med paprika. Når vandet er ved at være kogt væk skal du ryste panden så paprikaen fordeler sig på mandlerne, og så skal de bare tørre på et stykke bagepapir. Det skal lige siges at man kan også skifte paprikaen ud med salt eller barbecue krydderi.

Så skal det hele bare blandes sammen og serveres med lidt blandet salat.


VELBEKOMMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar