Så er der endnu en lækker salat som kan give lidt inspiration i denne kolde tid. Denne gang er det med en grøntsag som mange har et knap så godt forhold til, men som smager fantastisk, hvis man tilbereder den rigtig.
Det handler om: Rosenkål.
Rosenkål har en fantastisk krydret og nøddeagtig smag, hvis man bare man steger den istedet for at koge den. I denne salat har jeg halveret rosenkålen, efter at jeg har fjernet de yderste og grimme blade. Så har jeg vendt dem i lidt olie og krydret dem med groftkværnet peber. Så er de blevet grillet i ovnen ved ca 225 grader i 7 min, øverst i ovnen. Rosenkålen har jeg så blandet med appelsin stykker og hjertesalat og til sidst har jeg drysset den med ristede græskarkerner. En nem og hurtig salat som smager af rigtig meget.
Brug helst nogle søde appelsiner, de står bedst til den krydrede rosenkål.
VELBEKOMME


Ingen kommentarer:
Send en kommentar