Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

onsdag den 1. februar 2012

Hummus

Accessorize handler om alt det gode man får foruden kød og salat og kartofler...nemlig tilbehøret. Tilbehør er næsten lige så vigtigt som resten af måltidet fordi godt tilbehør kan binde det hele sammen. Vi starter med noget af det tilbehør som er min helt klare favorit, fordi det smager fantastisk, er forholdsvist nemt at lave og så kan man få det til at smage af lige det man har lyst til.
Det skal handle om HUMMUS.

Hummus er en pure af kogte kikærter.
Du skal bruge en rigtig kraftigt foodprossesor eller en god blender. Heri skal du blende en dåse kikærter, uden vandet, sammen med hvidløg, olie salt og peber. Det skal blendes godt til du får en rigtig cremet konsistens, hvor tyk eller tynd den skal være er en smagssag. 
Sådan laver du en helt almindelig hummus.





Når du kan lave almindelig hummus kan du begynde at eksperimentere med forskellige smagsvarianter. Den grønne nedenunder har fået en god håndfuld friske krydderurter, som giver en flot farve og en helt fantastisk smag.



Du kan også bruge peberfrugter og chili og få en lidt stærkere variant. Du skal bare være opmærksom på at hvis du bruger peberfrugter, så indeholder de rigtig meget vand så der skal ikke helt så meget olie i for så bliver din hummus for tynd.



VELBEKOMMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar