Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

fredag den 20. september 2013

Rabarber crumble

Her er lige en nem og møg lækker kage. 
Start med at skære rabarber i 2-3 cm store stykker og kom dem op i en smurt tærteform. Helt op til kanten :-)
Så rører du en dej sammen af 250 g smør. 250 gram havregryn. 125 g sukker. 125 g brun farin og ca 300 g mel. Smid det hele i en skål og bland det sammen. Dejen skal se sådan her ud. 

Så smuldrer du dejen henover rabarberne. Hvis du kan li det sødt så drys lidt sukker ovenpå rabarberne først. 

Så skal den bare bages i 35 min ved 175 grader. 
Velbekomme. 

P.S. Du kan sagtens skifte rabarberne ud med blommer eller æbler vendt i kanel. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar