Denne blog skal være inspirationskilde og hjælpeværktøj til de folk der gerne vil lave lækker mad som stadig er nemt at lave, og den vil handle om de gastronomiske ting jeg får kreeret, både i min fritid, men også på mit arbejde. Samtidig skal bloggen være min database, og min "undskyldning" for at lege lidt mere i mit køkken. Den har givet mig mere lyst til at eksperimentere og lave flere ting end jeg nok ville have lavet uden bloggen.Der vil komme billeder, og forklaringer på de forskellige ting jeg laver og "leger" med, der vil også komme lidt personligt indspark med nogle af mine værktøjer og indkøb.


Lidt om mig:
Jeg er 30 år gammel, bor i Kolding og er udlært kok. Jeg blev udlært i 2002, og har derefter arbejdet på adskillelige cafeer, restauranter og diverse andre steder (ingen nævnt, ingen glemt :-))
Nu arbejder jeg på Kolding Kommunes Uddannelses Center (KUC), og har gjort det i lidt over 3 år. Vi laver mest buffeter, men også frokostretter og sandwicher.

torsdag den 19. september 2013

Hurtig grønkålssuppe

Start med at plukke en ordentlig portion frisk grønkål. 
Kom det ned i en gryde med olie og rist det lidt af. 

Så hælder du vand i gryden til det dækker. Skræl en bagekartoffel og smid den i. To eller tre hvis det er en stor portion. Lad det koge i en time ca. 
Blend det hele med en stavblender indtil det ser sådan ud: 

Smag det til med hønsebouillon peber og hvad du ellers tør at smide i. Og vupti så er den klar til servering. 

Velbekomme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar